I læreruddannelsen har faget praktik en sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. 

Læreruddannelsen samarbejder med praktikskolerne om  
• at skabe en kobling mellem teori og praksis med henblik på den studerendes erhvervelse af praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningsforløb samt forestå øvrige læreropgaver
• at skabe rammer for den studerendes tilegnelse af kundskaber om og færdigheder i observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelser af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen.

 

Praktikken i læreruddannelsen udgør 30 ECTS-point fordelt på tre praktikker på hhv. niveau 1, 2 og 3. Praktikken er i læreruddannelsen fordelt, så hver praktikperiode udgør 10 ECTS-point, således at der er en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III inden for kompetenceområderne didaktik, klasseledelse og relationsarbejde.

Den studerende skal have praktik i alle sine undervisningsfag i løbet af uddannelsen. Det enkelte praktikforløb hænger således sammen med det undervisningsfag den studerende læser.

Praktikskolen rammesætter praktikken, så arbejdsbyrden svarer til 37 arbejdstimer pr. uge

Efter hver praktikperiode skal den studerende bedømmes i forhold til:

  1. Praktikken på skolen (som øvrige modulevalueringer). Bedømmes med Bestået/Ikke–bestået på baggrund af kompetencemålenes niveau I, II eller III
  2. Kompetencemålsprøve i praktik: Hvert af niveauerne I, II, eller III i praktikken afsluttes med en karakter efter 7-trins-skalaen. 

Der er mødepligt til praktikkens forskellige elementer. Hvis den studerende har for stort fravær, kan han/hun ikke bestå modulet og efterfølgende heller ikke gå til prøven i praktik. 

Praktik i en projektorganiseret forståelsesramme

Praktikken er karakteriseret ved

  • at forberedelsen, gennemførelsen og efterbehandlingen indgår i ét samlet forløb 
  • at forløbet tilrettelægges og gennemføres i et tværfagligt samarbejde mellem studerende og deres undervisere
  • at praktikgruppen med udgangspunkt i det aktuelle kompetenceniveau formulerer undersøgelsesspørgsmål af almen betydning og skriver en praktikopgave på baggrund af studiearbejdet forud for og i praktikperioden. 

Formålet med projektet er, at de studerende gennem arbejdet med udvalgte videns– og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål, kan beskrive, analysere og vurdere egen og andres undervisning.

Praktikken gennemføres som et projekt, der er kendetegnet ved at være

                • problemorienteret/undersøgende
                  • praktikgruppen formulerer en række undersøgelsesspørgsmål som omdrejningspunkt for praktikarbejdet. Undersøgelsesspørgsmålene skal sigte mod, at praktikgruppen opnår en dybere indsigt i udvalgte dele af praktikarbejdet 
                  • med udgangspunkt i de undersøgelsesspørgsmålene laves en problemformulering som udgangspunkt for praktikopgaven. 
              • deltagerstyret
            • praktikgruppen har ejerskab til og ansvar for projektets proces, indhold og resultat.
            • ejerskab og ansvar er et fællesanliggende for projektgruppens deltagere.
            • vedtagelser vedrørende projektet er et resultat af forhandlinger i praktikgruppen.  
          • eksemplarisk
        • projektet beskæftiger sig med forhold af almen betydning. Det skal vise "ud over sig selv".
        • den viden, der erhverves gennem projektarbejdet, skal have transferværdi, dvs. at den skal være anvendelig i en bredere sammenhæng inden for lærerprofessionen 
      • produktorienteret  
    • rettet mod en fremstilling – i denne sammenhæng en praktikopgave
    • tværfaglig
  • en belysning af de formulerede undersøgelsesspørgsmål inden for praktikkens kompetenceområder

Der arbejdes overordnet med kompetencemålene fra praktikken med perspektiver til sammenhængen mellem praksis, undervisningsfag og LG. Den viden, som projektet har genereret, skal opsamles og vurderes i prøven i praktik. Praktikopgaven sigter mod at forberede den studerende til at skrive professionsbacheloropgaven.

Praktikforløbet

Faget praktik har fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes lærerfaglige læring og udvikling. Gennem øvelse, vejledning, refleksion, samarbejde og perspektivering sætter praktikken fokus på to centrale kompetencer:

  • en praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning og læreprocesser, klasseledelse, og almene læreropgaver
  • en analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge og vurdere egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Praktikken skal indeholde en personlighedsudviklende dimension, hvor den studerendes engagement, ansvarlighed, udviklingsparathed og kommunikations- og samarbejdsevne indgår i udviklingen af lærerprofessionalisme. Fokus på kompetencemål i praktik underbygger disse pointer

Målet for det samlede praktikforløb på hvert praktikniveau er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i relation til praktikkens kompetencemål. Det samlede praktikforløb er på hvert praktikniveau organiseret som ét sammenhængende forløb i tre faser: forberedelsen, gennemførelsen og efterbehandlingen, hvor de studerende arbejder eksemplarisk med samspillet mellem de tre former for faglighed, der kommer til udtryk i faget praktik, lærerens grundfaglighed (LG) og undervisningsfag.

I hvert af de tre studieår, hvor der er praktik, formulerer den studerende sine forventninger til udbyttet af praktikperioden på skolen og sender et forventningsbrev til skolens praktikkoordinator.

Forberedelsen

De studerendes forberedelse af praktikken sker i et samarbejde med deres undervisere i uddannelsen og praktiklærerne som en integreret del af studiet. I forberedelsesarbejdet indgår:

I samarbejde med underviserne i læreruddannelsen

  • at de studerende formulerer undersøgelsesspørgsmål/en problemformulering med udgangspunkt i praktikkens kompetencemål (spørgsmål som de ønsker at søge indsigt i gennem studier og undersøgelser på praktikskolen)
  • at de overvejer, diskuterer og vurderer hvilke(n) undersøgelsesmetode(r), de vil benytte
  • at de afklarer betingelser for efterbehandling af praktikken, herunder udarbejdelse af en praktikopgave som grundlag for praktikprøven.

Problemformuleringen skal tage udgangspunkt i praktikkens kompetencemål og relateres til de studerendes konkrete praktikarbejde på skolen.

I samarbejde med praktiklærerne 

  • at de studerende gennemgår uddannelsesplanen for det pågældende praktikniveau med praktiklæreren eller koordinatoren
  • at de studerende udarbejder planer for undervisningen med begrundelser for valg af mål, indhold, organisering, hjælpemidler mm.
  • at de studerende modtager før-vejledning med udgangspunkt i fremlagte planer og praktikkens kompetencemål med henblik på justering og afklaring af planlægningsgrundlaget.

Før-vejledningen er fremadrettet med den hensigt, at få de studerende til at sætte ord på de tanker, de gør sig om undervisning i forhold til læseplaner og elevers læreprocesser, og at få dem til at reflektere over lærerprofessionen.

Med støtte fra praktiklærere og underviserne i læreruddannelsen skal dagpraktikdagene bidrage til:

  • at de studerende retter opmærksomheden mod lærerprofessionen og skolens virke 
  • at styrke sammenhængen mellem undervisningen i læreruddannelsen og lærerprofessionens udfordringer
  • at styrke forudsætningerne for et udbytterigt praktikforløb og et konstruktivt samarbejde mellem studerende og skole.

De fem praktikdage tilrettelægges og gennemføres af praktikskolen i samarbejde med læreruddannelsen med udgangspunkt i praktikkens kompetencemål:

  1. Didaktik
  2. Klasseledelse
  3. Relationsarbejde

Gennemførelsen

I hvert studieår skal praktikken på skolen bidrage til de studerendes læring og udvikling af lærerprofessionalisme i overensstemmelse med de beskrevne kompetencemål. De studerende fastholder deres erfaringer med undervisning, deltagelse i almene læreropgaver, samarbejde og vejledning ved at anvende en portfolio - eller ved brug af andre erfaringsopsamlingsmetoder.

Som en integreret del af undervisningen på skolen arbejder de studerende med deres praktikprojekt; den problemstilling, de ønsker at skaffe sig dybere indsigt i. Det sker hovedsageligt gennem iagttagelser, episodebeskrivelser, interview, spørgeskemaundersøgelser og indsamling af elevprodukter i forbindelse med undervisning og andet lærerarbejde.

Introsamtale

Ved begyndelsen af praktikperioden på skolen har de studerende en samtale med skolens praktikkoordinator eller skoleledelsen om mål for årgangens praktik og rammer for praktikarbejdet på skolen. Samtalen tager udgangspunkt i de studerendes forventningsbreve til skolen og har til hensigt at skabe forudsætninger for et vellykket praktikforløb, herunder indvie de studerende i skolens kultur og udveksle forventninger og krav til praktikarbejdet.

Skolens uddannelsesplan

Skolen har udarbejdet en uddannelsesplan, der danner afsæt for en rammesætning og forventningsafklaring før praktikkens start. 

Praktikportalen

Den løbende kommunikation mellem den studerende og praktiklærerne foregår på praktikportalen. Portalen er således en fælles platform for samarbejdet mellem den studerende og skolen.

Midtvejsstatus

Senest midtvejs i praktikperioden på skolen skal den enkelte studerende på grundlag af iagttagelser og samarbejdserfaringer modtage en fremadrettet vejledning om arbejdet i sidste del af praktikperioden. Vejledningen foregår med den primære praktiklærer.

Særlig statussamtale

Skolen skal indkalde den studerende og en underviser eller leder fra uddannelsen til en særlig statussamtale, hvis vurderingen ifm. midtvejsstatus er, at den studerende ved praktikkens afslutning er i risiko for at blive indstillet til negativ bedømmelse.

Afslutning

Ved praktikperiodens afslutning skal skolen:

  • vurdere, om den studerende har gennemført praktikken
  • indstille til læreruddannelsen, om den studerende skal "bestå" eller "ikke-bestå" årgangens praktik 
  • udlevere indstillingen til den enkelte studerende og begrunde denne i forbindelse med en slutevaluering. 
  • indkalde de studerende til en afsluttende samtale om praktikforløbet på skolen.

Den studerende skal have gennemført praktikken for at kunne blive indstillet til bedømmelse.

Indstilling til læreruddannelsen om bedømmelse udfærdiges på et særligt elektronisk skema (Bedømmelsesskema), som udleveres til den studerende ved praktikperiodens afslutning. 

Skolen afgiver sin bedømmelse bestået/ikke bestået i praktikportalen for praktikken.

Inden de studerende afslutter praktikken på skolen, indkalder skolens praktikkoordinator de studerende til et evalueringsmøde om studieforløbet på skolen.

Efterbehandling og prøve i praktik

Efter det samlede praktikforløb bearbejder, sammenholder og perspektiverer deres erfaringer fra praktikkens forberedelse og gennemførelse. I dette arbejde indgår de studerendes praktikprojekt med at skaffe sig dybere indsigt i en undervisningsrelateret problemstilling af almen betydning. De studerende skriver under vejledning af undervisere (pæd.fag og undervisningsfag) en praktikopgave, hvori de undersøger deres problemformulering under anvendelse af deres empiri og valgte teoretiske ramme for projektet. Ud fra faglig og didaktisk teori begrunder og reflekterer de over udvalgte dele af deres undervisningsforløb.

Prøven i praktik

Praktikken på hvert af de 3 niveauer afsluttes med en mundtlig prøve, der bedømmes med en karakter efter 7- trins skalaen. Praktikprøven på 1. niveau bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af læreruddannelsen, mens praktikprøverne på niveau 2 og 3 bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af læreruddannelsen samt en ekstern censor.  

Som udgangspunkt for prøven skal praktikgruppen formulere en problemstilling og udarbejde en praktikopgave på maks. 5-12 normalsider (afhængigt af gruppestørrelse), der sammen med evt. medbragt datamateriale, elevplaner, forældrebreve mv. illustrerer praktikgruppens arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål. Det medbragte materiale er alene grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen. Praktikopgaven derimod indgår i bedømmelsen.

Ved praktikprøven demonstrerer den studerende sin praktiske og teoretiske indsigt, viden og refleksioner i forhold til kompetencemålene på det aktuelle praktikniveau. 

Samtlige praktikprøver afholdes på Læreruddannelsen og så vidt muligt som gruppeprøver med deltagelse af 2–3 studerende.